Velkommen til mit strikkeunivers

Hej, jeg er Henni, og jeg er en kæmpe strikkenørd!

Jeg har strikket i måske 8 år, og jeg er bestemt ikke ekspert – endnu! Men jeg er vild med at lære nye ting, og jeg er både grundig og stædig og jeg undersøger teknikker til bunds, når jeg kaster mig ud i noget nyt. Derfor har jeg lært en hel masse om at være ny strikker, og jeg har lavet rigtig mange fejl, og jeg har lært hvordan man undgår dem, og hvordan man fikser dem, når de alligevel sker. Alle mine strikkeforsøg, strikkeprøver og fejl kan forhåbentlig komme andre til gode her på min blog – Strik med Henni!

I september 2019 begyndte jeg at udgive den engelsksprogede blog Knit with Henni, der henvender sig til nye og letøvede strikkere. Jeg har forsøgt at samle alle mine erfaringer omkring, hvad der er svært at lære og hvorfor, og hvordan det kan gøres nemmere. Sommetider handler det bare om at se logikken. Dengang boede jeg i Californien, og det var derfor naturligt at jeg startede bloggen på engelsk, og indholdet er også målrettet amerikanske strikkere. Men nu, hvor jeg igen bor i hjemlandet Danmark, så synes jeg det er på tide, at jeg også laver en strikkeblog på dansk for danske strikkere!

Jeg vil skrive om de allerførste ting, man skal lære når man begynder at strikke, og om hvordan man undgår, spotter og ikke mindst retter fejl. Jeg vil lave tutorials til forskellige teknikker. Nogle blog posts kommer til at være oversættelser af de bedste blog posts fra Knit with Henni, og nogle kommer til at være helt nye, eller i hvert fald helt anderledes. Indimellem vil der også komme nye strikkeopskrifter, jeg selv designer.

I sommeren 2020 startede jeg en lille online strikkeshop, der til at begynde med kun solgte strikkemarkører fra en lille canadisk producent, Pretty Warm Designs, som jeg kendte fra min tid i Californien. Shoppen startede som et lille hobby projekt, men jeg havde en drøm om, at den kunne vokse, og der er sket meget siden, jeg solgte mit første sæt strikkemarkører. I dag forhandler jeg luksus håndfarvet garn fra Malabrigo Yarn og en hel masse skønt strikketilbehør bland andet mine yndlingsstrikkepinde fra ChiaoGoo, og jeg har i år været af sted på mine første garnmesser som forhandler. Når nu jeg har både en webshop og en blog, så er det naturligt og uundgåeligt, at der kommer til at være en vis sammenblanding af de to. Der vil derfor sommetider være aldelses ublu reklame for mine egne produkter midt i et blogindlæg. Jeg lover, at det kun bliver, når det er relevant, og jeg lover, at jeg kun sælger produkter, som jeg selv er virkelig vild med som strikker. Jeg vil sikkert også reklamere for andres strikkeprodukter, når jeg støder på noget, der er fedt, men jeg modtager ingen kompensation, gaver eller andet i den forbindelse.

Jeg håber, at I vil synes det er sjovt og lærerigt at følge med her på bloggen. Jeg glæder mig til at lære jer at kende i kommentarsporet og på Instagram, og måske ses vi en dag på en messe et sted i det danske land!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s