Den BEDSTE måde at fastgøre en pelskvast til en strikket eller hæklet hue

Jeg er vild med store pom pommer på huer. De er dejlige, sjove og en smule fjollede, og de får mig altid til at smile. De kan være små eller store, i neutrale farver eller en pangfarve, de kan være lavet af garn, kunstig pels, eller ægte pels – uanset type af kvast så tilfører de et ekstra pift til huen. Der er mange måder at fæstne en pom pom til en hue, men jeg har fundet en metode, der er bedre end alle de andre. Det er hurtigt og nemt, og det virker for alle typer af kvaster og garn. Kvasten holdes tæt til huen, og den er nem at tage af og på, og så behøver du slet ikke at kunne sy.

Det hemmelige trick – er en knap!

Knap-metoden til at fastgøre en pom pom

Det er vidunderligt enkelt at fæstne en kvast til en strikket eller hæklet hue med hjælp af en knap. Du skal bruge en kvast med to snore og en knap med knaphuller, der er store nok til at snorene kan trækkes igennem hullerne. Snorene trækkes igennem toppen af huen, hvorefter den vendes på vrangen, og bindes til knappen med en sløjfe. Voilà!

Det bedste ved knap-metoden er at det er lige så nemt at tage pom pommen af, som det er at sætte den på. De fleste pom pommer har ikke godt at blilve vasket, så det er altid en god ide at tage den af, hvis du får brug for at vaske din hue. Det er også dejligt at kunne udskifte kvasten til en anden størrelse eller farve en gang imellem, eller helt tage den af, hvis man har lyst.

Og nej, knappen generer overhovedet ikke, når du har huen på.

Hvad nu, hvis pom pommen ikke har snore?

Nogle pom pommer sælges med 2 eller endda 4 snore, og hvis du laver din egen kvast af garnrester, så er det ligetil at efterlade to lange garnsnore til at fastgøre kvasten med. Men, det kan også være, du har fået købt en pom pom med en lille elastik eller en trykknap, eller måske helt uden noget. I så fald er du nødt til selv at fæstne et par snore til kvasten. Du kan i de fleste tilfælde bruge den samme garn du har strikket huen med, men hvis det er en tyk garn, så er det nemmere at vælge en tyndere garn, der er nemmere at trække igennem knaphullerne.

De fleste typer af pom pommer vil have en halvblød kerne, der gør det nemt at stikke en nål igennem. Du trækker simpelthen et stykke garn igennem en del af kernen med en nål, så at der hænger to snore og dingler, der sidder godt fast. Hvis kvasten derimod har en elastik, så plejer jeg at bruge en hæklenål til at trække et stykke garn igennem elastikken.

Illustration af hvordan garnsnore kan fastgøres til en kvast med en lille elastik
Den her kvast har en lillebitte elastik, så jeg brugte en hæklenål til at trække en garnrest igennem elastikken. Bemærk at knaphullerne er ret små i forhold til garnets diameter, så der er brug for en eller anden form for nåletræder for at få garnet igennem hullerne. Jeg bruger ofte en tandtrådsløkke. Det er en nem og billig løsning, og jeg synes de virker bedre end traditionelle nåletrædere. Hvis du har en knap med større huller, eller du bruger en tyndere tråd, så har du selvfølgelig ikke problemet.

Kvasten bindes til hue og knap

Illustration af hvordan en pelskvast bindes fast til en strikket hue med en knap - del 1
Benyt f.eks. en hæklenål til at trække pom pom snorene igennem huens top. De fleste huer er strikket eller hæklet således, at der er et lille centralt hul i toppen. Hæklenålen stikkes igennem hullet og snorene trækkes igennem til indersiden af huen. Vend derefter huen på vrangen. Det kan sommetider være en fordel at trække snorene igennem, så der er lidt afstand imellem de to snore. Det kan for nogen garner give en mere stabil placering af pom pommen.
Illustration af hvordan en pelskvast bindes fast til en strikket hue med en knap - del 2
Træk snorene igennem kanphullerne. Det vil være nemmest hvis snorene og hullerne er et godt match, men det meste kan lade sig gøre, hvis man har en nåletræder.
Illustration af hvordan en pelskvast bindes fast til en strikket hue med en knap - del 3
Bind en almindelig knude og stram godt til, så at kvasten sidder tæt til huen. Bind derefter en sløjfe. Undgå dobbeltknuder. Vend huen rigtigt igen og prøv huen på!
Strikket hue i Malabrigo Rasta garn i farven cian med en kæmpe pelskvast. Alle materialer fås hos strikmedhenni-shop.dk

Kæmpe Faux-Fur Pom Bombs med pom knap fås hos Strik med Henni – Shop

Hos Strik med Henni – Shop finder du et udvalg af luksus håndlavede faux-fur pom pommer. De er store, 15 til 17 cm i diameter, og lavet i en høj kvalitet kunstig pels, der næsten føles som den ægte vare. Pom pommerne har to bommuldssnore og der medfølger en specialdesignet pom knap i elletræ med teksten “Handmade Faux Fur Pom – Remove before washing”. Så glemmer du ikke at fjerne pom pommen inden vask, hvilket især er praktisk, hvis du har strikket eller hæklet en hue til en gave. Mine pom bombs fås i 6 naturlige farver.

Luksus håndlavede kæmpe faux-fur pom pommer med pomknap

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s